Rooney flænser stjernekavalkaden: 'Det var lort'
Det første 'half time show' i VM-historien var tydeligvis ikke fodboldlegenden Wayne Rooneys kop the.

Det første 'half time show' i VM-historien var tydeligvis ikke fodboldlegenden Wayne Rooneys kop the.

Dukkerne fra 'The Muppet Show', Justin Bieber, Madonna og Shakira.
Der manglede ikke stjernedrys, da VM-finalen søndag aften for første gang blev krydret med sit første 'half time show' nogensinde.
Mens mange løftede brynene over den afledte, forlængede pause, var det rettere indholdet i den 30 minutter lange siesta, der smagte den britiske fodboldlegende Wayne Rooneys dårligt.
For netop efter den store optræden gav han ærligt sin anmeldelse af cirkusset.
»Jeg kan godt lide mange af de kunstnere, men jeg synes, det var lort,« sagde Rooney i studiet hos BBC.
»Det gjorde jeg virkelig, helt ærligt,« understregede han.
Showet mellem første og anden halvleg i VM-finalen havde på forhånd blev mødt af massiv kritik for at fordoble længden af pausen.
Det var nemlig helt ekstraordinært, at FIFA gav tilladelse til at forlænge den markant til fordel for stjernes optræden.
Her så man blandt andet fodboldstjerner såsom Ronaldo og Ronaldinho køre Madonna i en åben bil i hvad B.T.s anmelder kalder for en 'speciel' omgang.
Du kan læse hele B.T.s anmeldelse af showet HER.