Bloomberg har estimeret, at Cristiano Ronaldo er god for knap 10 milliarder kroner.
Pengene er vigtige for ham, men nu har han efterhånden så mange, at de bliver mindre værd.
Det fortæller Cristiano Ronaldo i et nyt interview med Piers Morgan.
Han vælter sig i luksus blandt andet ved at eje sit eget fly. Han er ikke sikker, men regner med, at han har over 40 biler.
»Jeg kører aldrig i dem, og jeg går ikke engang ned i garagen. For mig er biler ikke længere en passion,« siger han i interviewet.
Den 40-årige superstjerne har dog en passion for luksusmærket Bugatti.

Adspurgt skyder han på, at han selv sad bag rattet i en af sine biler for et halvt år siden.
Cristiano Ronaldo skulle være den første dollarmilliardær inden for fodbolden.
I andre sportsgrene har basketballikonerne Michael Jordan, Magic Johnson og LeBron James, tennisstjernen Roger Federer og golflegenden Tiger Woods opnået samme økonomiske milepæl.