Milliardær.

Når Cristiano Ronaldo torsdag aften træder ind på græstæppet i Parken på Østerbro, har han ingen økonomiske problemer med i baghovedet. 

Ronaldo med familien efter titelfejring i maj. Hamad I Mohammed

Den portugisiske verdensstjerne har tjent kassen gennem sin fodboldkarriere, alligevel satte han rekord på indtjening, da han i 2023 skiftede til saudiarabiske Al-Nassr. 

Næsten to milliarder kroner om året tikker ind på kontoen i hans helt nye liv med familien i Saudi-Arabien.

En del af pengene er ifølge The New York Times finansieret af det kontroversielle saudiarabiske kongedømme, der bruger Ronaldo som reklamesøjle for landet.

I disse dage tjekker portugiseren ind på Hotel Marriott i København på landsholdsopgave, og det er bestemt ikke uvant for ham hjemme i Saudi-Arabien. 

Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Inden han sammen med sin kone Georgina Rodríguez og børn fandt sin nuværende bopæl, var alle mand indkvarteret på det luksuriøse Ritz-Carlton-hotel i hovedstaden Riyadh. 

Her var superstjernen og familien blevet udstyret med kongesuiten. En suite, der går over to etager - derudover havde han helt sit hold og store familie med, der boede på luksushotellet med ham. 

Det var dog kun for en stund, for siden har Ronaldo investeret heftigt i luksusejendomme i Saudi-Arabien. Superstjernen har blandt andet købt ejendomme ved det Røde Hav, skriver mediet AD. 

Familien bor dog fortsat i Riyadh i det eksklusive Al-Muhammadiyah-kvarter i hovedstaden, hvor Al-Nassr har sørget for en bolig. 

I Netflix-serien I am Georgina kan man få et indblik i den nuværende luksusbolig, hvor Ronaldos hustru viser seerne rundt. 

I det hele taget er Ronaldo-familiens liv i kongedømmet rigmandsluksus på højeste hylde. 

Blandt andet har man flere gange lukket shoppingcentre ned, så Ronaldo kan gå rundt alene med familien i fred og ro. 

For med sin gigantiske stjernestatus er der ikke meget privatliv, når han færdes på åben gade. 

Men det har man altså midler for i Saudi-Arabien. 

I fred kan han heller ikke være, når han besøger København - både i den danske hovedstad og i Malmø har fans gjort alt for at få et glimt af stjernen. 

Husk, du kan følge Ronaldo og Portugals kamp mod Danmark i Nations League torsdag aften 20.45 her på B.T. 

Vi er med før, under og efter. 

B.T. Fodbold

Panelet gør halvvejs status over landsholdet efter et nederlag i Oslo og en sejr i København. Og så ser de frem mod torsdagens Portugal-brag. Der bliver også tid til at vende et kontroversielt klubskifte i Superligaen, snakke om en forhadt ny fodboldtrøje - og drøfte Manchester City-sagen. Vært: Lasse Vøge Medvært: Johnny Kokborg Producere: Frederik Riis-Jacobsen og Markus Erfurth Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.