Dramaet om Cristiano Ronaldos farvel til landsholdet, dagen før Portugals kamp i Parken mod København, bliver ved og ved med at sætte dagsorden.

Lørdag morgen er det et meget opsigtsvækkende Instagram-opslag fra verdensstjernens hustru, Georgina Rodríguez, der er tophistorie hos det portugisiske sportsmedie A Bola. 

Her ses Cristiano Ronaldo og partneren Georgina Rodriguez fotograferet i Madrid for syv år siden.  Foto: Oscar Del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

I opslaget langer hun ud efter Portugals landstræner, Jorge Jesus, for overhovedet at have et efternavn, der refererer til Guds søn Jesus, der jo er en en central figur i Kristendommen.

'Jeg forstår ikke, hvordan denne mand kan have navnet 'Christ' i sit eget navn,' skriver Georgina Rodríguez i opslaget. 

Hendes opslag er blevet fjernet igen, men A Bola nåede altså at få en kopi, inden hun slettede det.  

Det var sådan, at Cristiano Ronaldo onsdag var taget med resten af det portugisiske landshold ind i Parken for at træne inden kampen mod Danmark om torsdagen.

Verdensstjernen Cristiano Ronaldo, der på billedet ses på bænken i Portugals sejr over Norge i Oslo, var meget utilfreds med også at skulle være på bænken mod Danmark, så han valgte at forlade landsholdet dagen før kampen.  Foto: Paulo Novais/EPA/Ritzau Scanpix

Men da Jorge Jesus oplyste, at verdensstjernen med 234 kampe og 146 mål for Portugal, for anden kamp i træk skulle starte kampen på bænken, valgte han at forlade Parken.

Cristiano Ronaldo tog simpelthen sit privatfly fra København til Madrid, hvor han ejer en luksusejendom i det eksklusive La Finca-område.  

'På et senere tidspunkt vil jeg fortælle det portugisiske folk sandheden om årsagerne til, at jeg forlod landsholdet – et hold, jeg altid har været dedikeret til,' skrev han efterfølgende på sin Instagram profil.

Og han er ikke siden kommet med nogen melding om sit dramatiske exit. 

Også Cristiano Ronaldos søster har reageret på brorens farvel til landsholdet. Læs mere HER.