Ronaldo tilbragte ugevis alene inden fodboldstop
I sidste ende besluttede den 41-årige stjerne at lægge landsholdstrøjen på hylden med øjeblikkelig virkning.

I sidste ende besluttede den 41-årige stjerne at lægge landsholdstrøjen på hylden med øjeblikkelig virkning.

Store beslutninger kræver mange tanker. Og for nogen total isolation.
Det har i hvert fald gjort sig gældende for den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo.
Ifølge det portugisiske medie O Jogo tilbragte han i hvert fald fire uger alene i Saudi-Arabien uden sin familie for at reflektere over sin karriere og landsholdet, skriver TV 2.
I sidste ende besluttede den 41-årige stjerne at lægge landsholdstrøjen på hylden med øjeblikkelig virkning.
Det afslørede han torsdag på Instagram.
Her skrev Ronaldo, at det ikke havde været en nem beslutning. For denne skulle tages ikke kun med hovedet, men også med hjertet.
'Til det portugisiske folk. Dagen er kommet, hvor jeg afleverer nummer syv tilbage til landsholdet,' skrev han og tilføjede:
'Jeg har aldrig følt, den kun tilhørte mig, men i 23 år har jeg haft privilegiet og ansvaret for at være den, forsvare den og have den på mig i hele verden. I dag er tiden kommet til at levere den videre.'
Ronaldo har verdensrekorden for flest kampe og mål på landsholdsplan. Han har spillet 234 kampe og scoret 146 mål for Portugal, men nu er det altså slut, fortæller han i den fem minutter lange video.
Du kan læse mere om hans afsked HER.