Sex over mål. Også selv om de er flotte.

Hårdt presset bliver Cristiano Ronaldo tvunget til at vælge mellem de to ting. Og han er ikke tvivl.

Og det skyldes udelukkende kæresten Georgina Rodríguez.

Ja, det er utroligt nok udfaldet af en ordudveksling mellem Cristiano Ronaldo og Piers Morgan i et interview, der blev sendt hos britisk ITV tirsdag aften.

Her tager samtalen pludselig et uventet skifte, mens den portugisiske fodboldspiller er midt i en længere udredning af, hvorfor hans eget saksesparksmål mod Juventus sidste år er af de flotteste mål nogensinde. Som i: Overhovedet.

Ordene fra Cristiano Ronaldo og Piers Morgan faldt sådan her:

CR: »Mod Buffon, mod Juventus, i en kvartfinale i Champions League. Det er muligvis et af de bedste mål, jeg har set i fodbold. Ikke bare fordi det var mit mål. Hvis det var en anden spiller, ville jeg sige det samme.«

PM: »Bedre en sex?«

CR: »Bedre en sex...?«

PM: »Vær ærlig.«

CR: »Vær ærlig...! Nej, ikke med min Geo.«

Hvorefter Cristiano Ronaldo og Piers Morgan bryder ud i store tandbrede grin.

Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriguez.
Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriguez. Foto: JAVIER SORIANO
Vis mere

Den portugisiske fodboldspiller har været sammen med Georgina Rodríguez siden 2016, og hun har født et af fodboldspillerens fire børn.

I interviewet med den engelske journalist fortæller Cristiano Ronaldo dog også, at der er et bryllup forude.

»Hun har hjulpet mig så meget, så selvfølgelig er jeg er forelsket i hende. Det bliver vi helt sikkert en dag (gift, red.). Det er også min mors drøm,« siger han:

»Så en dag. Hvorfor ikke? Hun er fantastisk, hun er min ven. Vi taler sammen, og jeg åbner mit hjerte for hende, og hun åbner sit hjerte for mig.«

Georgina Rodríguez har for nyligt også fortalt om deres forhold i et sjældent interview.

»At forføre og drømme er også vigtigt. Så jeg sover altid i lingeri, og jeg foretrækker sexet lingeri. Det er komfortabelt, sexet og romantisk. Det har alt, og det gør også min mand glad,« har hun afsløret.

Og så tilbage til fodbolddelen:

Cristiano Ronaldo og Juventus åbner onsdag aften Champions League med en kamp på udebane mod Atletico Madrid. Følg den kamp - og alle de andre - i aften her hos B.T.