Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Cristiano Ronaldo og hans familie er i dyb sorg over et trist tab.
Fodbold-superstjernen skriver på Instagram, at han og kæresten, Georgina Rodriguez, har mistet deres nyfødte søn.
»Det er med dybeste sorg, at vi må annoncere, at vores baby-dreng er gået bort. Det er den værste sorg, man som forældre kan føle,« skriver Cristiano Ronaldo i et Instagram-opslag.
Georgina Rodriguez fødte for nylig tvillinger, en dreng og en pige. Fødselsdagen og tidspunkt er ikke kendt for offentligheden. Det er drengen, der er gået bort.
»Kun fødslen af vores pige giver os styrke til at gennemleve dette øjeblik med håb og glæde,« lyder det videre i parrets statement, hvor de takker lægerne og sygeplejerskerne, som har hjulpet dem i den svære tid.
»Vi er alle knuste over dette tab, og vi beder jer venligst om at respektere vores privatliv i denne svære tid. Vores baby-dreng, du er vores engel. Vi vil altid elske dig,« slutter den triste besked.
37-årige Cristiano Ronaldo havde, før baby-tvillingerne blev født, fire børn i forvejen, Cristiano jr. fra 2010, tvillingerne Eva og Mateo og Alana Martina.
28-årige Georgina Rodriguez er mor til Alana Martina og de nyfødte tvillinger, hvoraf altså tvillingedrengen er gået bort.
Den portugisiske Manchester United-angriber blev kæreste med spanske Rodriguez, som i dag er model og influencer, i 2016. Dengang arbejdede hun i en modebutik i Madrid.
Parret annoncerede tilbage i oktober sidste år, at de ventede tvillinger.