SE FEM AF RONALDOS SÆSONMÅL I VIDEOEN ØVERST

109 millioner kroner.

Så meget skylder Cristiano Ronaldo i en skattesag, der har hængt over hovedet på ham siden sidste år.

Det er de spanske skattemyndigheder, som har trukket Real Madrid-superstjernen i retten, hvor han nægter sig skyldig.

»Jeg er her kun, fordi mit navn er Cristiano Ronaldo,« sagde Ronaldo i retten i sommer.

Foto: JAVIER ETXEZARRETA
Vis mere

Men nu har sagen taget en ny drejning.

I sidste uge kom det frem, at Ronaldos tidligere kollega i Real Madrid, den spanske europa- og verdensmester Xabi Alonso, står til hele otte års fængsel i en lignende skattesag.

Den potentielle meget strenge straf til Alonso har, ifølge den store spanske sportsavis AS, fået Ronaldo til at overveje, at indrømme sin skyld i sin egen skattesag.

Indrømmer Ronaldo at have snydt i skat er det hans advokat, José Antonio Choclans, håb, at han kan indlede forhandlinger med myndighederne om at få bøden, de kræver, som lige nu lyder på 25 millioner euro (186 millioner kroner), ud af verden. Og at fængsel ikke kommer på tale.

De spanske myndigheder anklager Ronaldo for at have ført indkomst fra sponsorater mv. for 109 millioner kroner uden om de spanske skattemyndigheder.

Det er lignende anklager, som Xabi Alonso står over for. Her går de på, at han skulle have undgået at betale skat af sine imagerettigheder i Spanien ved at oprettet et selskab i Madeira.

Foto: SALVATORE DI NOLFI
Vis mere

Sidste år gik Alonso fri af anklagerne, men nu har en spansk domstol besluttet, at hans sag skal genoptages. Xabi Alonso fastholder sin uskyld og støtter sig til, at sagen mod ham oprindelig blev droppet, fordi Madeira er en del af EU og dermed ikke et skattely, hvilket ellers kunne have gjort det strafbart.

Hverken Ronaldo eller Alonso er de første fodboldspiller, der har været under lup hos skattemyndighederne i Spanien.

FC Barcelona-stjernen Lionel Messi blev i 2016 idømt 21 måneders betinget fængsel for skattesnyd.

I maj sidste år stadfæstede Højesteret i Spanien dommen over argentineren, der blev dømt for i perioden 2007 til 2009 at have ført omkring 30 millioner kroner uden om skattesystemet i Spanien.