Cristiano Ronaldo har tilsyneladende altid selvtilliden i orden. Også når det går mindre godt.

Og selv da Real Madrid-stjernen i efteråret havde mere end svært ved at finde målformen, sigtede han efter Primera Divisions topscorer-titel. Det skriver Marca, der normalt har ret godt styr på, hvad der sker i hovedstadsklubben.

Mediet fortæller, at Cristiano Ronaldo i november sidste år væddede med sine holdkammerater om, at han ville have scoret flest mål, når sæsonen var slut.

Et modigt væddemål: På det tidspunkt havde portugiseren bare lavet... et mål. Til sammenligning lå FC Barcelonas Lionel Messi langt, langt foran med hele 12 ligascoringer.

Men efter at Cristiano Ronaldo i weekenden lavede fire mål mod Girona, ser billedet nu noget anderledes ud. Så alle Cristiano Ronaldos fire mål fra weekenden herover - og se også de fire mål Liverpools Mohamed Salah lavede - og de fire mål Inters Mauro Icardi lavede.

Ja, faktisk er det ligefrem tæt i toppen af topscorerlisten:

  • Lionel Messi (FC Barcelona), 25 mål
  • Cristiano Ronaldo (Real Madrid), 22 mål
  • Luis Suarez (FC Barcelona), 21 mål

Cristiano Ronaldo er altså nu gået forbi én FC Barcelona-rival i kampen om den såkaldte Pichichi-hæder, og nu er der kun én mere forude. Siden Cristiano Ronaldo angiveligt skulle have indgået væddemålet med de andre Real Madrid-spillere, har han altså lavet 21 ligamål, mens Lionel Messi har holdt lidt igen med 13 styk.

Cristiano Ronaldo blev mandag hyldet som årets fodboldspiller i Portugal af det portugisiske fodboldforbund:

Vis mere

Det er især på det seneste, at Real Madrids 7er har katapulteret sig op af topscorerlisten. Mens de fleste skud i efteråret røg forbi mål eller blev reddet, er det nu som, at alt ryger i netmaskerne.

Cristiano Ronaldos øjeblikkelig form er intet mindre en imporende. Her er lidt talmagi:

  • Han har scoret i de seneste otte kampe på stribe på tværs af alle turneringer.
  • Han har scoret  21 mål i de seneste 11 kampe på tværs af alle turneringer (kun i én af kampene scorede han ikke).

Der mangler ni ligakampe i La Liga, inden det bliver afgjort, hvem der kan kalde sig topscorer for 2017-18-sæsonen.

Se også