Cristiano Ronaldo mener ikke, at der er andre fodboldspillere end ham selv og Lionel Messi, som ville kunne skifte for så stort et beløb, som han har gjort i en alder af 33 år.

Cristiano Ronaldo skiftede denne sommer fra Real Madrid til Juventus for en pris på i omegnen af 850 millioner kroner.

Superstjernen mener ikke, at der er andre spillere end ham selv og Lionel Messi, som ville kunne lave sådan et skifte i en alder af 33 år.

»Hvor mange spillere er i stand til at være på højeste niveau i over et årti,« siger Ronaldo til France Football.

Foto: Sergio Perez
Vis mere

»Du kan tælle dem på én hånd. Lad os sige, at der er to; Messi og mig. I min alder er der ikke mange, som skifter fra en storklub til en anden for 850 millioner kroner.«

»I min alder, og jeg siger dette med stor respekt, tager de fleste til Kina, Mellemøsten eller Indien for at afslutte deres karriere på et lavere niveau.«

»Jeg er stolt af at være anderledes, og det er nok grunden til, at jeg har været på toppen de sidste 12 år.«

Ronaldo har repræsenteret Sporting Lissabon, Manchester United, Real Madrid og Juventus i sin professionelle karriere.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com