Der er intet som en god bryllupsfest.

Det må være mantraet for den brasilianske målsluger Ronaldo, der nu skal giftes for femte gang.

Han har friet til kæresten Celina Locks, og hun sagde ja.

Ronaldos kommende kone har delt forlovelsen på Instagram.

»Jeg elsker dig for altid, Ronaldo, skriver 32-årige Locks blandt andet.

Den næstmest scorende VM-spiller nogensinde svarede straks tilbage, at det var gengældt.

Ronaldo er to gange kåret som verdens bedste fodboldspiller og havde en fantastisk karriere, der bragte ham forbi klubber som  Real Madrid, Barcelona, AC Milan og Inter.

I dag ejer den 46-årige legende den spanske La Liga-klubben Real Valladolid.