Det vakte opsigt, da modellen Georgina Rodriguez afslørede, at fodboldstjernen Cristiano Ronaldo havde friet.
Efterfølgende meddelte fodboldspilleren, at brylluppet først finder sted efter næste års fodbold VM.
Nu deler han endnu flere detaljer om den store dag, skriver Daily Mail.
Ifølge mediet skal brylluppet angiveligt afholdes til næste sommer ved en kristen ceremoni på hans hjemø Madeira i Portugal.
Ceremoni skal afholdes i 'Funchal Cathedral', hvorefter festen fortsætter til et hotel.
Lokationen er helt særlig, da den kun ligger cirka 2,5 kilometer fra Hospital Dr. Nélio Mendonça, hvor Cristiano Ronaldo blev født den 5. februar 1985.
Også hans barndomsklub, Nacional da Madeira, ligger i nærheden.
Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriguez har været et par siden 2016, men det tog ni år, før fodboldstjernen friede.

