Rørende besked til kræftramt ven: 'Vi er alle med dig'
Conrad Harder og Lukas Høgsberg sendte en klar besked til en ven hjemme i Danmark.

Conrad Harder og Lukas Høgsberg sendte en klar besked til en ven hjemme i Danmark.

To landsholdsaktuelle danskere sendte en rørende besked til en ven i Danmark.
Det skete, da Conrad Harder scorede for Strasbourg tidligere på dagen, da holdet vandt 5-1 over Auxerre i den bedste franske række, Ligue 1.
Midt i målfejringen lavede han og landsmanden Lukas Høgsberg en koordineret peberkværn-gestus med hænderne, og efterfølgende stod det klart hvorfor.
Det var en hilsen til vennen Daniel 'Dingo' Klink Nørremark, der er ramt af kræft i hjernen.
»Vi er allesammen med dig, Dingo. Hold dig stærk,« lød det fra Harder og Høgsberg på Instagram.
27-årige 'Dingo' er kendt som professionel FIFA-spiller, streamer, Youtuber og medstifter af Vininvestoren.
Han har selv kvitteret for gestussen på Instagram, hvor han både deler emojis, der græder af grin og har våde øjne.