Den tidligere OB-træner Roald Poulsen er død 73 år gammel efter flere års sygdom.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Roald Poulsen førte OB til klubbens tredje danske mesterskab i 1989. Det er også klubbens seneste mesterskab.

Han var træner for den fynske klub ad to omgange. Først fra 1988 til 1992 og siden fra 1996 til 1998.

Poulsen var desuden træner for klubber som Viborg, B1913 og FC Fyn.

Fra 1994 til 1996 tog han på eventyr som landstræner for Zambia, som han førte til bronzemedaljer ved African Cup of Nations i 1996.

Han var også forbi klubber i Qatar og Sydafrika.

I Sydafrika var han en del af FC Københavns fodboldskole i landet.

B.T. Fodbold

Her får du det tabloide og hårdtslående tilbageblik på landskampen mellem Schweiz og Danmark. Lasse Vøge er i studiet og Jonas Dalgård er med på telefonen fra alpelandet