Riza Durmisi er nu officielt Lazio-spiller. Som BT kunne fortælle natten til torsdag, gennemgik han lægetjek med mere om morgenen og skrev efterfølgende under på en femårig kontrakt.

Lazio betaler syv millioner euro, mere end 52 millioner kroner, i en af de største danske handler denne sommer for at få den 24-årige tidligere Brøndby-spiller.

I den italienske klub er Riza Durmisi udset til at spille venstre back/kant i et 3-5-2-system, han kender fra tiden i Betis, og Lazio har været ret så forhippet på at få den hurtige back til hovedstaden Rom.

Riza Durmisi har fået en kontrakt på fem år i Lazio.
Riza Durmisi har fået en kontrakt på fem år i Lazio. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det fortæller hans agent, Hasan Cetinkaya, til B.T. i det første interview efter offentliggørelsen af transferen.

»Lazio har strakt sig langt for at få Riza. Jeg har hele vejen igennem forhandlingerne med klubben mærket, at det har været en stor prioritet at få ham hertil som deres første store indkøb denne sommer. Klubbens indsats for at få spilleren har været yderst dedikeret, og jeg har set, at Lazio har gjort et meget grundigt stykke forarbejde og lagt en god plan for hans videre udvikling,« siger Hasan Cetinkaya og tilføjer:

Her taler Riza Durmisi ud om VM-nedturen.

»Og for Riza er det her et skridt op, han kommer til en af de største klubber i Serie A, og nu skal han ud og vise de meget store kvaliteter, alle ved, han har, et sted, hvor der er endnu større pres for at vinde hver eneste kamp. Det her er Rizas mulighed chance for at komme et skridt tættere på drømmen om at blive blandt de allerbedste i verden på sin position, og jeg ser Lazio som et godt skridt på vejen til de allerstørste klubber. Det har han evnerne til,« fortsætter agenten.

Torsdag satte Riza Durmisi sin signatur på en femårig kontrakt med Lazio.
Torsdag satte Riza Durmisi sin signatur på en femårig kontrakt med Lazio. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ifølge BTs oplysninger skal Lazio af med 12,5 millioner euro, godt 93 millioner kroner, i løn over de næste fem år til Riza Durmisi, og det er en væsentlig lønforhøjelse i forhold til Betis-aftalen, der årligt sikrede ham 4,5 millioner kroner udbetalt. Hasan Cetinkaya siger om den nye kontakt.

»Jeg kan ikke komme ind på detaljer omkring hans aftale, men jeg kan sige så meget, at det er rigtig fin kontrakt, og selvfølgelig er han da steget i løn. Betydeligt. Lazio betaler ham som fortjent efter to fantastiske år i La Liga, hvor Riza beviste, at han uden problemer kunne være med blandt de bedste og ikke behøvede tid til at tilpasse sig, som man ellers ser så ofte med unge spillere. Hans mentalitet er virkelig stærk, og jeg er som sagt overbevist om, at han snart er i en af de største klubber i verden. Men først skal han vise sig frem for Lazio, og det skal nok blive en succes, hvis den plan, vi alle har lagt, bliver fulgt,« forklarer Hasan Cetinkaya om Riza Durmisi, der på to sæsoner nåede at spille 51 kampe for Betis og scorede tre mål i La Liga.

Riza Durmisi har stadig mod på at komme tilbage på landsholdet, selv om han ikke blev udtaget til VM. Det fortalte han i et interview med B.T. forleden.
Riza Durmisi har stadig mod på at komme tilbage på landsholdet, selv om han ikke blev udtaget til VM. Det fortalte han i et interview med B.T. forleden. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Lazio bliver trænet af den tidligere italienske topspiller Simone Inzaghi, der i to sæsoner i træk har ført klubben til en femteplads i Serie A. I den forgangne sæson sluttede klubben på samme pointantal som Inter, som via fjerdepladsen nu skal spille Champions League-kvalifikation, efter Milano-klubben viste sig bedre i de indbyrdes kampe mod den himmelblå klub. Dermed er Lazio klar til Europa League.