Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Ferdinand-parret er kommet ud med en meget trist nyhed.
Kate Ferdinand har annonceret tabet af sit ufødte barn med Manchester United-legenden Rio Ferdinand.
Den tidligere reality-tv-stjerne delte nyheden torsdag med sine 1,4 millioner Instagram-følgere i et opslag, hvori hun skrev, at hun var 'ødelagt og knust'. Ved siden af et sort-hvidt foto af hendes ben hvilende på kanten af en hospitalsseng skriver Kate Ferdinand også i opslaget:
'Sidste gang, jeg var på dette hospital, fik jeg Cree (parrets første barn, red.), men denne gang var det, fordi vores baby ikke havde noget hjerteslag ved vores 12. uge-scanning, og jeg skulle derfor opereres.
»Vi var så spændte og planlagde en plads til vores nye baby i vores familie, vi kunne simpelthen ikke vente med at dele vores nyheder med jer alle, men desværre går livet nogle gange bare ikke, som vi planlægger.«
Kate Ferdinand tilføjede i opslaget, at hun var taknemmelig for al den støtte, hun har fået i denne svære tid.
Kate Ferdinand blev kendt efter sin deltagelse i reality-programmet 'The Only Way is Essex', hvorefter hun giftede sig med Rio Ferdinand i september 2019.
De har som nævnt allerede sønnen Cree, som blev født i december 2020.
Rio Ferdinand har tre børn med sin første kone, Rebecca Ellison.
Hun gik bort i 2015 efter at have kæmpet med brystkræft.