Han træder ind i Danmarks største fodboldrolle med blot et enkelt cheftrænerjob i bagagen.

En ansættelse, hvor en anden dansker trak i trådene – i en sådan grad at det forbløffede de lokale journalister.

I Anderlecht vandt Brian Riemers fansenes hjerter, men da presset steg, og resultaterne udeblev, var han ikke i stand til at komme med en løsning.

B.T. har bedt den belgiske fodboldjournalist og Anderlecht-ekspert Kjell Doms fra Het Laatste Nieuws analysere den nye danske landstræners tid i den belgiske storklub, hvor han fik sparket i september.

Kjell Doms, Hvorfor blev Brian Riemer fyret i Anderlecht?

»Sidste år og året før var han den træner, Anderlecht havde brug for. Da han kom til, var holdet nede. Der var en stor krise, og han kom med en masse positivitet. Han vakte holdet til live igen, gav dem selvtillid og fik dem til at kæmpe om mesterskabet. Men i år var der ingen fremgang. Spillestilen var der ikke. Fansene var glade de sidste sæsoner, fordi de endelig kæmpede om mesterskabet igen. I år sagde Brian Riemer, at spillet ville blive anderledes, at de ville spille en mere offensiv stil, men der var ingen fremgang eller udvikling.«

Hvordan vil du karakterisere ham som træner? Hvad er hans styrker og svagheder?

»Jeg synes, at han først og fremmest er meget god til mennesker. Taktisk startede han med et godt forsvar og en god organisation. Men efter min mening var han for afhængig af de individuelle kvaliteter hos sine spillere – især når det kom til det offensive spil. Når det klikkede offensivt, klikkede det virkelig godt, men han var for afhængig af den individuelle kvalitet. Når de sædvanlige nøglespillere ikke præsterede, havde han ikke en løsning.«

Ifølge Kjell Doms var samarbejdet mellem Brian Riemer og sportsdirektør Peter Fredberg opsigtsvækkende tæt i Anderlecht. 
Ifølge Kjell Doms var samarbejdet mellem Brian Riemer og sportsdirektør Peter Fredberg opsigtsvækkende tæt i Anderlecht.  Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hvordan håndterer han medierne og presset?

»Når presset steg, forsøgte han at forblive rolig, men man kunne se på sidelinjen, at han mistede den kontrol, han ellers havde. Jeg er ikke sikker på, hvordan han vil håndtere presset som landstræner, især når der er så få kampe. Presset vil være enormt.«

Hvad er hans omdømme?

»Hans omdømme, især i de første par måneder, var, at folk gjorde lidt grin med ham. Selvom vi kunne se, at spillestilen ikke var god, insisterede han på, at alt var godt og fantastisk. Det kostede ham en smule troværdighed – vi er ikke blinde. Vi kunne se, at det ikke var godt. Men det var også hans styrke; han forsøgte altid at beskytte sine spillere. Men alt i alt var den arv, han efterlod, ikke stor – ikke imponerende.«

Hvordan var hans samarbejde med Jesper Fredbeg, hans sportsdirektør?

»Han blev hentet ind af sportsdirektør Jesper Fredberg, og straks fik vi fornemmelsen af, at Fredberg kontrollerede alt. Det begyndte at vokse på os, fordi vi så Fredberg med sine høretelefoner på tribunen, hvor han talte med nogen ved sidelinjen. Vi havde aldrig set det før. Brian Riemer sagde: 'Jeg er træneren, jeg er chefen, Jesper er bare et ekstra sæt øjne'. Men det kom bag på os.«

Brian Riemer var i en lang periode U19-træner og assistent under Ståle Solbakken i FC København. I 2018 blev han assistent i Brentford, inden han i 2022 fik chancen som cheftræner for Anderlecht.

Andre læser også