Det skulle han aldrig have sagt.

Bayern Münchens 17-årige stortalent Lennart Karl luftede for nylig en drøm om spille i en anden gigantklub, og det har ikke gjort ham populær.

»FC Bayern er en meget stor klub. Det er en drøm at spille der. Men på et tidspunkt vil jeg helt sikkert til Real Madrid. Det er min drømmeklub,« sagde Lennart Karl ifølge Sky Sports.

Det får han 'Ugens tackling' for i podcasten B.T Fodbold, siger B.T.s fodboldkespert Jannick Liburd.

»Lennart Karl er et gudsbenådet talent på 17 år. Han må siges at udleve enjhver tysk drengs drøm, men siger så, at hans største drøm er at spille for Real Madrid. Det er ikke særlig smart, og jeg kan ikke helt forstå det.«

 »Han mangler lidt medietræning,« indskyder vært og sportsredaktør på B.T., Lasse Vøge.

»Jeg tror ikke, det harmonerer med sydtyskernes selvforståelse,« siger B.T.s anden fodboldekspert Emil Berggreen, der selv har en fortid i Bundesligaen. 

Du kan selv byde ind med 'Skulderklap' og 'tackling' til det næste program ved at sende det til lavg@bt.dk.

Lyt til hele podcasten her eller i din podcast-app.

B.T. Fodbold

I dagens episode runder panelet den dramatiske udvikling i Manchester United, Peter Møllers juleønske til danske fodboldfans, Superligaens transfervindue, AFCON - og den sløje form hos  danske landsholdsprofiler. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producer: Tristan Wielemann Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen