Nogle møder sætter sig bare fast i erindringen.

Sådan et havde den chilenske journalist Sergio Ried i april 1983, hvor han blev inviteret til København af SAS, der lige havde åbnet en rute til Santiago.

Det gik op for ham under det tre dage lange besøg i Danmark, at der var noget stort under opsejling i den danske fodboldverden, for landsholdsspilleren Finn Laudrup og hans søn Michael ville holde fælles pressemøde, eftersom de begge var i førsteholdstruppen for Brøndby.

I en kronik fortæller Ried om sit møde i haven med 18-årige Michael Laudrup, der gik og spillede lidt bold med sin far, før de blev omsvæmret af de danske journalister.

Finn og Michael Laudrup ved et andet presstræf i haven.
Finn og Michael Laudrup ved et andet presstræf i haven. Foto: Erik Holmberg
Vis mere

En af disse tog sig af den chilenske skribent, der ikke forstod et kuk af den danske interviewsession.

De fik historien om det afviste Liverpool-tilbud, og stemningen var glimrende.

»Han præsenterede mig for sin yngre bror Brian og fortalte mig, mellem grinene, at jeg var en bedre spiller end ham,' lyder det fra Ried.

»Efter den korte snak, ledsaget af et glas appelsinjuice, sagde jeg farvel uden at have mistanke om, at jeg havde været sammen med en, der snart ville blive en af ​​de bedste spillere i verden.«

Han lister alle Laudrups meritter op og slutter så fortællingen.

»Dette blev gjort af den dreng, jeg tilfældigt mødte i haven i København.«