En 18-årig knægt fra Rio de Janeiro, der allerede er fast mand i mægtige Real Madrid.

Vinícius Jr. er navnet på den unge brasilianer, der tidligt i sin karriere blev hentet til det spanske storhold og under den nu tidligere træner, Santiago Solari.

For snart to år siden blev Vinícius Jr. som 16-årig blev købt af Real Madrid fra Flamengo, men han kom først til klubben sidste sommer.

I et interview med spanske Marca afslører den unge brasilianer dog, at han kunne være endt hos rivalerne fra FC Barcelona.

Vinícius har vist eksempler på sin lækre teknik for Real Madrid i denne sæson.
Vinícius har vist eksempler på sin lækre teknik for Real Madrid i denne sæson. Foto: Javier Lopez
Vis mere

»Min far sagde ikke noget til mig. Kun at det, pressen skrev, var løgn. Han sagde først noget, da Real Madrid og Barcelona kom på banen,« fortæller Vinícius Jr. til det spanske medie.

Da Vinícius Jr. begyndte at spille for det brasilianske U17-landshold fandt han ud af, at det reelt set var en mulighed at spille fodbold i Europa.

Sammen med sin far besøgte han derfor begge de spanske topklubber for at se, hvad de havde at byde på.

Den endelige beslutning om fremtiden og Real Madrid var dog ikke svær for ham personligt, selvom økonomien kunne have bragt ham til de catalanske rivaler.

»Barca ville betale mere, men vi ville hen til dem med det bedste projekt. Jeg talte med Marcelo og Casemiro, og det hjalp mig med at vælge Real Madrid,« fortæller brasilianeren videre.

Vinícius Jr. havde svært ved at finde vej til spilletiden i starten af sæsonen, da træneren hed Julen Lopetegui. Men da han blev fyret, blev han en yndling under Santiago Solari.

Nu hedder træneren Zinedine Zidane, der for nyligt vendte tilbage i spidsen for Real Madrid, og det skal blive spændende at se, om Vinícius Jr. står i lige så høj kurs under franskmanden.

Vinícius har spillet 28 førsteholdskampe for Real Madrid i denne sæson og scoret fire mål.