Brasilianske Neymar blev i sommers verdens dyreste fodboldspiller, da han satte sin underskrift på en fem-årig aftale med Paris Saint-Germain.

Alligevel kan han allerede til sommer være på vej videre i karrieren.

Vedvarende rygter kæder ham sammen med et skifte til Real Madrid, og den spanske storklub ikke bleg for at flirte med angriberen i fuld offentlighed. Senest er det træner Zinedine Zidane, der ikke lægger skjul på sin beundring af Neymar:

»Jeg taler ikke om spillere, der ikke er hos mig. Men hele fodboldverden elsker Neymar, fordi han er en stor spiller,« siger han ifølge spanske Marca.

 
Barcelona vandt 4-0 over Deportivo de La Coruña
Vis mere

Det er Real Madrid-præsident Florentino Perez, der skal have checkhæftet op, hvis en handel skal blive til noget. Han har tidligere forsøgt at hente Neymar to gange. Både som ungdomsspiller, og da brasilianeren skiftede til Barcelona. Denne gang siger rygterne fra forskellige medier, at Perez skulle være så opsat på at få det til at lykkes, at han er klar til at lade Cristiano Ronaldo indgå som en del af en byttehandel.

ØVERST I ARTIKLEN KAN DU SE ET EKSEMPEL PÅ, HVAD NEYMAR LEVEREDE SIDST HAN VAR I SPANIEN

I medierne har han ved flere lejligheder gjort kur til Neymar. Blandt andet i forbindelse med uddelingen af Ballon d'Or, hvor han udtalte, at Neymars chancer for at vinde hæderen som verden bedste fodboldspiller ville være væsentlig større, hvis han spillede i Real Madrid.

 
Neymar var i drille-humør i kampen mod Sevilla, og leverede en lækker detalje sent i kampen!
Vis mere

Uagtet hvor meget hold, der er i rygterne om et skifte, kommer det ikke til at ske før tidligst til sommer. På pressemødet forud for Real Madrids kamp mod Deportivo søndag understregede Zidane således, at klubben ikke kommer til at handle i vinterens vindue.