Real Madrid-anføreren Sergio Ramos beretter på Real Madrids hjemmeside efter deres seneste storsejr på 6-0 over Espanyol om, at den ny træner, Zinédine Zidane, ikke kun har givet dem et resultatmæssigt opsving - men også, at spillerne har genfundet glæden på træningsbanen.

Zinédine Zidanes filosofi adskiller sig i væsentlig grad fra forgængeren, Rafael Benitez', fortæller Sergio Ramos:

»Enhver træner har sin egen fodboldfilosofi, og som spillere prøver vi at tilpasse os denne så godt, som vi kan. Selvfølgelig lægger Zidane mere vægt på at presse højt oppe på banen”.

Anføreren beretter i forhold til den netop overståede kamp mod Espanyol:

»Måden, vi præsterede på i de første 15 minutter, gjorde resten af kampen meget komfortabel,« sagde Real-anføreren med henvisning til, at stillingen allerede efter godt et kvarter var 3-0 til hjemmeholdet.

Med sejren har Real Madrid nu en samlet målscore på 16-1 for de tre hjemmekampe under deres nye træner. Eneste bump på vejen var den uafgjorte kamp mod Real Betis på udebane.

Den fysiske træning er desuden blevet intensiveret under franskmanden og Sergio Ramos mener:

»Det vil komme os til gavn i forhold til, hvad der venter i resten af sæsonen, nu hvor den intense del af sæsonen nærmer sig.«

Real Madrid ligger i øjeblikket nummer tre i La Liga, og klubben vil med Sergio Ramos' ord gøre alt for at indhente FC Barcelona - og samtidig forsøge at presse Atlético Madrid:

»Vi ville også gerne undgå at være i den situation, vi er havnet i, men sådan er fodbold,« siger Sergio Ramos.

Real Madrid er aktuelt et point efter Atletico Madrid og fire efter Barcelona, der dog stadig har en kamp til gode.

Generelt mener Sergio Ramos, at spillerne blevet meget gladere under Zinédine Zidane. Anføreren siger nemlig, at forholdet til den nye træner er godt grundet:

»Forholdet, som han allerede havde med spillerne fra den tiden, han arbejdede under Ancelotti.«

Carlo Ancelotti nåede at få to år i Real Madrid og vandt Champions League i med holdet i 2014. Han blev fyret i sommer, hvor Rafael Benitez tog over.

Det gode forhold kan også, som Sergio Ramos siger, skyldes den respekt, spillerne har for Zidane:

»For os repræsenterer han et eksempel til forfølgelse. Han var en legendarisk figur i denne klub. Når han giver dig råd, gør han det på en anderledes måde end alle andre trænere, men af alle de trænere, der har været her, er han altid blevet behandlet med den største respekt.«

Sidst nævner anføreren, at Real Madrids omklædningsrum ikke fortjener det dårlige ry, det altid har haft:

»Gennem min karriere har jeg aldrig gjort noget for at få en træner ud af en klub. Og jeg har aldrig set en holdkammerat gøre noget lignende.«