Over julen har rygterne om et nyt stjernepar lagt internettet ned med storm.
Men nu reagerer Pulisic selv på historien, skriver transferjournalisten Fabrizio Romano.
Og det er ikke en reaktion, der ligefrem bekræfter rygterne. Tværtimod.
'Vær sød at stoppe med de falske historier om mit personlige liv. Vi er nødt til at holde kilderne ansvarlige, for det kan påvirke folks liv,' siger han i en udtalelse ifølge Romano.
Rygterne om det nye par har sit udspring i Italien, hvor avisen Gazetta dello Sport blandt andet har skrevet om rygterne.
Sydney Sweeney, der blandt andet er kendt for sin medvirken i hitserien Euphoria, har tidligere været kædet romantisk sammen med forretningsmanden Scooter Braun, efter hun tidligere på året blev skilt fra sin mand Jonathan Davino.
Alt imens har Pulisic set lidt til golfspilleren Alexa Melton.
Pulisic har spillet i AC Milan siden 2023.
Det ventes, at han er en del af den amerikanske trup, der skal spille VM på hjemmebane til sommer.

