FC København er havnet i en utrolig og på mange måder absurd situation.

For fredag aften gæster hovedstadsholdet Silkeborg i kølvandet på et uhørt mandefald, der efterlader FCK i en voldsomt svækket tilstand.

Og det skyldes en fejl, der blev begået i sommer, der nu går hårdt ud over klubben, mener B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge.

»FC København handlede stort ind i sommer, men handlede – på nær på målmandsposten - ikke decideret ind til startopstillingen. Og det bider dem nu hårdt i røven.«

Thomas Delaney blev skadet under FCKs superligakamp mod Silkeborg i starten af oktober.
Thomas Delaney blev skadet under FCKs superligakamp mod Silkeborg i starten af oktober. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Tendensen kan ende med at have en enorm betydning for FCK-sæsonen i en periode, hvor klubben har et tætpakket kampprogram i Danmark, men også rundt i Europa.

FC København kommer til Silkeborg i en noget svækket udgave og er hårdt ramt af skader hos bærende profiler.

»Det kan vise sig som sæsondefinerende, at Delaney, Mattsson, Elyounoussi, Cornelius og Huescas er ude i en så kampintens periode med vigtige opgør både i Superligaen, Champions League og pokalturneringen,« siger Lasse Vøge.

Nu står FCK-cheftræner foran en voldsom hjernevrider.

»Jeg er spændt på at se, hvordan Jacob Neestrup håndterer den knibe,« påpeger Lasse Vøge.

»Lige nu må han være vanvittig træt af, at han ikke har en bredere trup. Det kan udvikle sig til et kæmpe problem, for det her er alarmerende for FCK.«

FC København står allerede foran endnu et intenst program med syv kampe på lidt over tre uger.

Efter fredagens kamp mod Silkeborg står den på et Champions League-opgør mod Borussias Dortmund i Parken på tirsdag.

B.T. Fodbold

I ugens episode dykker panelet ned i Danmarks 3-1-sejr hjemme over Grækenland. Der zoomes blandt andet ind på Victor Froholdt, en kontroversiel Riemer-udtalelse og det meget favorable scenarie i Danmarks pulje. Og meget mere. Vært: Lasse Vøge Medvært: Johnny Wojciech Kokborg Producer: Tristan Wieleman Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen