Zoe Cristofoli er ikke typen, der går under radaren.

Og nu har en særlig udmelding bragt hende i et massivt stormvejr.

Fodboldfruen med mere end en million følgere på Instagram tog nemlig bladet fra munden mandag i forbindelse med de brutale optøjer, der lige nu finder sted i Europa.

Her delte hun en video af en kvinde i Frankrig, der beskytter sin butik mod ballademagere, der vil plyndre den.

Men det er den kontroversielle tekst dertil, der har fået mange til at spærre øjnene op.

'Jeg er glad for at bo i Saudi-Arabien, hvor du får hugget hænderne af, hvis du stjæler fra din næste' skriver Cristofoli, der danner par med Theo Hernández, der til daglig spiller i saudiske Al-Hilal.

Den franske landsholdsspiller Theo Hernández danner par med italienske Zoe Cristofoli. Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

'Hvis du bevidst skader andre, ved du, at du selv vil lide samme skæbne. I starten tænkte jeg: Er det for meget?'

'Nu tænker jeg, at der ikke er noget andet valg, hvis man skal få visse dyr til at falde til ro. Der er ingen formildende omstændigheder for de modbydelige væsener. De skal bare ud.'

Cristofoli er selv italiener og dybt påvirket af de skræmmende billeder fra hendes eget hjemland, men også fra Frankrig, hvor Theo Hernández kommer fra.

Og hendes første udmelding har skabt så stor virak, at hun følte sig nødsaget til at komme med en tilføjelse efterfølgende.

Zoe Cristof er iværksætter. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Det gjorde hun også på sin Instagram-profil.

'Jeg er ikke racist, og jeg vil heller aldrig være det. Men når man ser den vold og de krigslignende tilstande i Italien, Frankrig og andre europæiske lande, synes jeg, det er for nemt blot at kommentere på det, der sker. Vold kan aldrig forsvares.'

Zoe Cristofoli efterlyser i samme ombæring, at man finder ud af, hvordan det er nået så vidt – og at man spørger sig selv, hvad der egentlig er grunden til den voldsomme vrede.

B.T. Fodbold

I dag laver panelet en grundig gennemgang af en syret Superligarunde. Der dykkes ned i Manchester Uniteds nye kaos. Og så zoomes der ind på Oliver Provstgaards store gennembrud. Vært: Lasse Vøge Medværter: Jannick Liburd og Emil Berggreen Producere: Frederik Riis-Jacobsen og Emilie Maja Jeppesen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen