Den danske fodboldspiller Rasmus Nissen skifter fra hollandske Ajax til østrigske Red Bull Salzburg.

Det skriver østrigerne på deres hjemmeside.

Den danske back har fået en kontrakt, der løber frem til 31. maj 2024.

Nissen skiftede i januar 2018 fra FC Midtjylland til den hollandske storklub, hvor Lasse Schöne og Kasper Dolberg også spiller.

Rasmus Nissen Kristensen, Jacob Bruun Larsen og Robert Skov under U-21 landsholdstræning i Udine, lørdag den 15 juni 2019.
Rasmus Nissen Kristensen, Jacob Bruun Larsen og Robert Skov under U-21 landsholdstræning i Udine, lørdag den 15 juni 2019. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Den 22-årige fik dog aldrig etableret sig i hollændernes start-11'er. Han har spillet sammenlagt 20 kampe for Ajax' førstehold i ligaen.

Han scorede et enkelt mål for Ajax, og det var i pokalfinalen, som du kan se øverst.

I landsholdsregi er det blevet til en lang række optrædener på diverse ungdomslandshold. Blandt andet 26 på U21-landsholdet.

Senest har Nissen været i aktion som anfører for U21-landsholdet ved EM-slutrunden i Italien. Danmark røg ud af turneringen efter gruppespillet.

Red Bull Salzburg har vundet det østrigske mesterskab i de seneste syv sæsoner.

/ritzau/