For Rasmus Højlund betød det »meget«.

Den danske landsholdbomber var efterladt med en »stor og god følelse«, efter han med sit enlige mål kunne afslutte »en kæmpe dag«, da han torsdag aften afgjorde landskampen mod Portugal.

»Det var en lidt speciel følelse at skulle spille mod nogle holdkammerater og mit største fodboldidol, som mere eller mindre har gjort, at jeg er der, hvor jeg er i dag,« siger Rasmus Højlund efter kampen til B.T.

Idolet er Cristiano Ronaldo. 

Cristiano Ronaldo til UEFA Nations League playoffkampen i Liga A mellem Danmark og Portugal i Parken i København, torsdag den 20. marts 2024.
Cristiano Ronaldo til UEFA Nations League playoffkampen i Liga A mellem Danmark og Portugal i Parken i København, torsdag den 20. marts 2024. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og den portugisiske verdensstjerne var ikke mindst den velkendte inspiration bag den jubelscene, som Rasmus Højlund ikke kunne dy sig for at fyre af, da han scorede det afgørende mål mod Portugal.

»Der var ikke så meget tanke bag det, jeg har egentligt bare altid drømt om at skulle lave Ronaldos jubelscene – især mod ham!« siger den 22-årige dansker.

»Det var ikke fordi, det skulle være hoverende eller noget som helst, tværtimod, det var næsten mere for at vise noget respekt. Jeg er lidt fan boy

Rasmus Højlund skorter da heller ikke på, hvor meget Cristiano Ronaldo har betydet for ham og hans fodboldkarriere.

Danmarks Rasmus Højlund scorede til 1-0 under UEFA Nations League playoffkampen i Liga A mellem Danmark og Portugal i Parken i København, torsdag den 20. marts 2024.
Danmarks Rasmus Højlund scorede til 1-0 under UEFA Nations League playoffkampen i Liga A mellem Danmark og Portugal i Parken i København, torsdag den 20. marts 2024. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den portugisiske fodboldlegende har simpelthen betydet »alt« for den 22-årige landsholdsspiller.

»Jeg blev United-fan på grund af ham, jeg begyndte at se Real Madrid på grund af ham, Juventus, United igen,« opremser Rasmus Højlund.

»Jeg husker, at jeg så et billede af ham, hvor han lå i undertøj, og så tænkte jeg: Okay, jeg vil også se sådan ud! Så jeg begyndte at træne armbøjninger og mavebøjninger,« lyder det med et grin.

Efter torsdagens landskamp nåede Rasmus Højlund dog ikke den korte sludder med verdensstjernen, som han havde drømt om.

»Men jeg håber på, jeg kan få ham nede i Portugal!« siger danskeren om returopgøret.

Det skal spilles søndag kl. 20.45 i Lissabon.

Så der er lidt tid til at komme sig for Portugal, hvis landstræner kaldte de danske tæsk for de »værste i min tid«. Læs mere om det HER.