Der har været flere skandaler ved den netop afsluttede VM-slutrunde. 

USA-profilen Folarin Baloguns ophævede karantæne efter Trumps opkald, halftime-show på en halv time til finalen og rekordhøje billetpriser.

Kontroverserne har stået i kø, hvilket naturligvis har skabt meget kritik af Fifa-præsident Gianni Infantino.

Nu kræver en markant stemme i spansk fodbold Fifa-præsidentens afgang. 

La Liga-præsidenten, Javier Tebas, langer i et interview med den italienske avis La Gazzetta dello Sport ud efter Gianni Infantino.

»Efter min mening, ja. Jeg mener, at hans tid er forbi. Men der er ingen modkandidat.« 

»Ingen ønsker at stille op blot for at tabe. Han burde ikke fortsætte, men den nuværende situation betyder, at han ikke kommer til at forlade posten,« siger Tebas. 

Han mener i samme ombæring, at fodbolden lider under Infantinos lederskab. 

La Liga-præsidenten fortæller i sit hårde angreb, at Fifa er med til at ødelægge sporten, der drives af de nationale ligaer og ikke af Fifa og VM.

Indtil videre har over 200 fodboldforbund erkendt deres støtte til Infantino, som forventes at blive genvalgt for en fjerde periode som Fifa-præsident på kongressen i marts.

Gianni Infantino har siddet på magten i Fifa siden 2016, hvor han overtog efter den skandaleramte Sepp Blatter.