Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Bølgerne går lige nu højt i den engelske fodboldklub Forest Green Rovers.

For selv om klubben har sikret sig oprykning til den tredjebedste engelske række, så siger man nu farvel og tak til den 39-årige cheftræner Rob Edwards, og det sker på en særdeles dramatisk måde.

Trods successen i Forest Green skulle Edwards nemlig have forhandlet med den allerede nedrykkede Premier League-klub Watford uden Forest Greens vidende. Og den slags vil League Two-klubben ikke finde sig i.

»Vi er skuffede over, at vores støtte, loyalitet og ærlighed overfor Rob er blevet gengældt på denne måde - med forhandlinger, der har fundet sted bag ryggen på os,« skriver Forest Green Rovers på sin hjemmeside og fortsætter:

»Vi er ikke blevet kontakt af Watford, og dem forventer vi måske også mindre af, men på alle måder, så giver den slags opførsel fodbolden et dårligt navn.«

»Vi takker Rob for hans arbejde i klubben - trods omstændighederne for hans afsked og ønsker ham det bedste fremover.«

Overfor Sky Sports uddyber Forest Green-ejer, Dale Vince, kritikken af Watford og Rob Edwards.

»Watford rådede Rob til specifikt ikke at sige noget til os. Det gør bedraget dobbelt så stort. Bedraget er en del af en kultur, der kommer fra toppen,« raser ejeren.

I Watford har jagten på en ny træner foregået over den seneste tid, efter det er blevet bekræftet, at rutinerede Roy Hodgson ikke fortsætter efter denne sæson.

Klubben har dog endnu ikke bekræftet Rob Edwards som ny cheftræner.

Andre læser også