Andreas Bjelland var for sur til at tale med Åge Hareide, efter landstræneren søndag overrakte ham beskeden om, at han ikke skal med til VM, fordi spilleren ifølge Hareide er for skadet og for langt fra kampformen.

Midterforsvareren udsendte tirsdag en pressemeddelelse, hvor han kritiserede fravalget af ham, og det har vakt opsigt, at kritikken netop kom fra Bjelland – en spiller, der af Åge Hareide betegnes som ’voksen og velovervejet’. Derfor overrasker det også landstræneren en smule, at Bjelland valgte at gå til pressen.

»Jeg blev lidt overrasket over det,« siger Åge Hareide og forklarer fravalget:

»Andreas var en utrolig vigtig mand for os i 2017 på vejen til VM. I marts 2018 fik han det problematisk. Han spillede en kamp plus fire minutter i marts, så spillede han en kamp plus 45 minutter i april. Alligevel blev han valgt ind i truppen til trods for meget lidt spilletid. På første træningsdag får han et riv i låret, som gør det problematisk for ham at sparke med det ben.«

»Vi testede ham, og han var med i træningen i Stockholm. Han kunne bruge benet, men han kunne ikke sparke langt med det venstreben, og det er meget, meget vigtigt. Det vidste Andreas godt, for jeg talte med ham ugen inden om det,« lyder det fra Åge Hareide.

Kritikken fra Bjelland, der egentlig synes, han var foran prognosen, kommer efter, at Daniel Wass som den første af landsholdsspillerne lørdag løftede sin utilfredshed over sin manglende rolle på landsholdet. Åge Hareide ønsker, at spillerne går til ham, men forstår også, at der er mange følelser i spil.

»Jeg synes, at spillerne på en måde kan tage det med mig i stedet for at tage det med pressen. Så enkelt er det, og det er også vigtigt. Jeg ser det her som miskommunikation med Andreas Bjelland, men han var for sur at tage det med. Det sagde han også selv, for jeg ville tale med ham i forgårs,« siger Åge Hareide og uddyber:

»Jeg har snakket med ham, da han fik besked om, at han ikke var udtaget til truppen. Derefter har han sendt en sms til mig om, at han ikke er enig med mig. Det er forståeligt og ok, at han gjorde det. Så spurgte jeg ham, om vi kunne tale sammen, og han svarede mig, at han var for sur. Det respekterede jeg, jeg ville ikke presse mere på i hans situation. Det er det med følelser. Der er mange ting i det her. Det er ikke kun hyggeligt,« forklarer Hareide, der ikke har talt med Bjelland siden pressemeddelelsen.

»Jeg føler, at jeg vil bruge mine kræfter på dem, som er her. Det er de 23 spillere, der er fokus på nu. Vi skal spille et VM, og de her 23 spillere arbejder hårdt på træningsbanen for at gøre deres bedste. Det er mit job at fokusere på dem, og så skal vores behandlere tage sig af dem, som skulle kæmpe med skader. Og hvis folk vil løfte deres mishagsytringer, må de komme til mig og tale med mig direkte,« fortsætter Hareide, der direkte adspurgt, hvordan han har det med, at spillere udsender pressemeddelelser i stedet for at gå direkte til Hareide selv, svarer:

»Vi har de bedste med, og jeg stiller krav. Jeg stiller krav om, hvem der skal være med på holdet. Alle spillere har deres tanker om, hvordan holdet skal være, men hvis jeg slipper det løs, bliver det helt galamatias. Så det må være på mine præmisser, så længe jeg træner Danmark. Så jeg vil have spillere, som optræder, som jeg vil. Ikke som de selv vil. End of story. Sådan er det, og sådan bliver det også i fremtiden.«

Jon Dahl Tomasson, der har været med til to EM- og to VM-slutrunder under Morten Olsen, hvor den form for kritik af landstrænerens dispositioner ikke kom direkte fra spillerne, synes ikke, at det er den store forskel på dengang og nu.

»Nej, jeg tror, at man skal kigge rundt i hele Europa og se, at det en tendens, der er alle steder. Der er altid skuffelse, og det er en del af spillet. Det er aldrig sjovt, og det er meget normalt. Det er super synd og forfærdeligt for alle de drenge, som ikke er med, men det er nogle ting, der skal gøres. Det er elitesport på godt og ondt,« siger han og forklarer om sammenligningen med tiden under Morten Olsen og Åge Hareide:

»Jeg tror, at man skal passe på med at sammenligne tider. Vi er i nuet, og det skal man tage udgangspunkt i. Og så er alle situationer forskellige. Man kan ikke sammenligne et valg med et andet valg.«