Randers reservemålmand Ögmundur Kristinsson forlader kronjyderne og prøver lykken i Allsvenskan.

Ifølge BT's oplysninger så skifter den islandske landsholdsspiller til Hammarby på en aftale af tre års varighed.

Hammarby er oprykker til den bedste svenske række, men traditionsklubben med base i Stockholm er blandt Nordens mest populære og havde samlet over 300.000 tilskuere sidste sæson i den næstbedste række på Tele 2 Arena.

Dermed går kabalen i Randers op, da de meldes tæt på den australske målmand Jack Duncan.