Sergio Ramos slap i gårsdagens kamp mod England for rødt, efter han lavede en sand svinestreg på Englands Raheem Sterling.

Spanien var i første halvleg blevet kørt rundt af et sprudlende England-mandskab, der ved pausen allerede var foran med 3-0 i Sevilla.

Derfor var frustrationerne da også til at se på det spanske hold, der ellers har set godt ud, efter de røg ud af VM til værterne fra Rusland.

Specielt én situation har efter kampen været omdiskuteret. Her stempler Sergio Ramos bevist Raheem Sterling, mens spillet fortsætter - og bolden er væk fra englænderen, der allerede er i græsset.

I toppen af artiklen kan du se videoen af situationen.

Optrinnet får tankerne til at vandre tilbage til det El Classico, hvor Sergio Ramos' forsvarskollega Pepe ligeledes bevidst trådte Lionel Messi over hånden. Dengang slap han også for kort.