Under opvarmningen til Champions League-opgøret mellem Shakhtar Donetsk og Celtic opstod der en ret så mærkværdig situation.

Den rutinerede Celtic-keeper Joe Hart stod og varmede op med et par udspark, da en kvindelig reporter fra norsk TV 2 Sport stod og rapporterede på sidelinjen.

Mens TV 2-reporteren gjorde klar til at sende fra stadion, kiggede 35-årige Joe Hart på hende og sparkede bolden direkte over mod hende.

I kan selv vurdere i klippet herunder, om aktionen var med vilje eller ej.

Hovedpersonen selv talte med den norske sportskanal efter kampen, hvor samme reporter spurgte ind til den spøjse situation.

»Jeg tiggede om at få lov til at sige undskyld, men du vendte dig ikke om. Men undskyld,« siger Joe Hart til norske TV 2 Sport.

»Jeg fik et sjovt ansigtsudtryk på skærmen,« fortæller reporteren til Joe Hart under interviewet, mens de begge griner.

Joe Hart forklarer selv hændelsen med, at hans målmandstræner stod få meter fra reporteren, og han derfor ved et uheld ramte hende.

Opgøret mellem Shakhtar Donetsk og Celtic endte 1-1.