Kampen mellem Manchester City og rivalerne fra United har fået et eksplosivt efterspil.

Billeder viser, at der blev råbt noget, der minder om abelyde mod de to Manchester United-spillere Jesse Lingard og Fred cirka 67 minutter inde i kampen. SE BILLEDERNE I TOPPEN AF ARTIKLEN.

Manden på billederne er siden blevet arresteret og identificeret. Han er 41 år og hedder Anthony Burke.

Selvom billederne tyder på det modsatte, benægter han, at der var tale om racistiske krænkelser.

»Hør her. Jeg er bare en racistisk f**** fordi et screenshot får det til at se sådan ud,« skriver han på Facebook.

»Jeg er ikke racist, jeg stod med hænderne nede i bukserne under halvdelen af kampen.«

Anthony Burke, der er far, Manchester City-fan og tidligere soldat, skriver også, at han selv har taget kontakt til politiet for at forsvare sig selv.

»Jeg kender sandheden, og jeg har allerede arrangeret et møde, så jeg kunne tale med politiet. Det gjorde jeg, så tænk om det, hvad I synes,« skriver Anthony Burke.

Manchester United vandt opgøret mod rivalerne fra City.
Manchester United vandt opgøret mod rivalerne fra City. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Hans ageren under kampen, hvor han mimede abebevægelser i retning mod Manchester United-spillerne, har skabt bølger på sociale medier. Du kan læse et udpluk af reaktionerne her.

Burke er blevet suspenderet af sin arbejdsgiver, Kier Group, så længe efterforskningen står på.

Efter kampen udtalte Manchester United-spilleren Fred sig. Han var en af de forurettede og sagde, at »vi stadig lever i et omvendt samfund. Det er en skam, at vi stadig skal leve med det i 2019.«

Kampen blev vundet 2-1 af Manchester United.