Det danske kvindefodboldlandshold fik den ønskede start på EM med en sejr på 1-0 over Belgien

Efter mange måneders forberedelse var det søndag aften endeligt blevet tid til, at det danske kvindelandshold fik sparket hul på EM 2017.

Rammen for Danmarks åbningskamp var Doetinchem i det østlige Holland. Fodboldklubben De Graafschap har hjemmebane på De Vijverberg, der med sin placering i en blanding af villakvarter og skovområde bringer tankerne hen på Nørreskoven i Vejle.

Landstræner Nils Nielsen havde en lille kanin i hatten i sin startopstilling, da han valgte at smide angriberen Stine Larsen ind fra start, hvor midtbanespilleren Nanna Christiansen ellers lignede en relativt sikker spiller i startopstillingen.

En markant offensiv startopstilling, der tydeligt havde det formål at true belgiernes bagkæde.

Sanne Troelsgaard blev derfor trukket ned i en mere kontrollerende position på midtbanen, hvor man skulle tro, at Rosengård-spillerens offensive kvaliteter ville blive gemt væk. Det forhindrede hende dog ikke i at blive Danmarks stjerne i kampens åbning.

Efter seks minutters spil var det netop Troelsgaard der bragte danskerne foran. Pernille Harder fik en frispark viftet på overliggeren af den belgiske målmand, Justien Odeurs, og så var det Troelsgaard, der nåede højst på riposten.

En mere passende EM-åbning kunne Troelsgaard nærmest ikke få, da hun to dage før EM i 2013 valgte at melde afbud, da hun havde mistet sin far.

Danmark virkede i første halvleg som det bedste hold og var bestemt det mest chanceskabende hold. Det offensive tilgang gav pote for Nils Nielsen, men efter pausen var rollerne byttet mere om, som man kunne frygte med de mange offensive våben på banen.

Fra halvlegens start satte belgierne et pres på Danmarks mål, og en velspillende Stina Lykke Petersen i det danske målmand agerede sikker sidste skanse samt en glimrende boldfordeler, når roen var til det.

Største redning kom fem minutter efter pausen, hvor en belgier sendte et hovedstød fra højre side mod fjerneste stolpe, men Stina Lykke Petersen fik viftet til hjørnespark.

I den sidste halvdel af anden halvleg blev det mere indianerbold en kombinationsspil. Belgierne var farlige på omstillinger, når danskerne kom frem ad banen, men det danske forsvar så mere sikkert ud mod belgierne, end de gjorde i deres to opvarmningskamp mod England og Østrig, der begge endte med nederlag.

De graverende fejl var væk, og det danske tremandsforsvar formåede med succes at lukke ned for Wolfsburg-spilleren Tessa Wullaert, som Nils Nielsen havde udpeget som danskernes største udfordring.

Med fem minutter igen fik belgierne sin største chance, og så var det ikke engang en belgier. Et frispark blevet servet ind i det danske felt, hvor Simone Boye få hovedet på, men sender bolden ind på overliggeren over Stina Lykke Petersen.

Presset fortsatte helt til kampens døende sekunder, men danskerne formåede at cleare bolden og holde nullet. En vigtig sejr for de danske kvinder i jagten på kvartfinale.

Danmark ligger dermed på en delt førsteplads med de hollandske værter, og danskernes næste opgave bliver netop Holland på torsdag i Rotterdam.

Se Sanne Troelsgaards mål til 1-0 HER.

Se alle højdepunkterne fra opgøret HER.

Her er karaktererne fra BTs udsendte Christian Winther Johansen:

Danmark (3-4-1-2)

Snit: 7,0

Stina Lykke Petersen 10

Simone Boye 7

Janni Arnth 4

Line Røddik 4

Therasa Nielsen 7

Sanne Troelsgaard 10

Line Sigvardsen 10

Katrine Veje 7

Pernille Harder 10

Stine Larsen (ud 60.) 4

Nadia Nadim (ud 71.) 4

Maja Kildemoes (ind 60.) 4

Frederikke Thøgersen (ind 70.) UB

Sådan gik det til: