'Øøøøh, hvad sker der?'

Sådan tænkte flere formentlig efter opgøret mellem Chelsea og Manchester United, der endte 1-1 efter et højspændt drama.

En sen udligning fra Casemiro sikrede gæsterne det ene point, men efter opgøret var publikum på Stamford Bridge vidner til mærkværdige scener.

For pludselig løb den kroatiske midtbanespiller Mateo Kovacic rundt inde på banen iført … underbukser, strømper og fodboldstøvler. Du kan se billederne i bunden af artiklen.

Den 28-årige Chelsea-stjerne havde kastet sin T-shirt ud til fansene, men det var altså ikke den eneste beklædningsgenstand, han kylede ud på tribunen.

En 'heldig' tilskuer fik Kovacics shorts, som også røg en tur ud til de fremmødte på lægterne.

Efter det valgte spilleren dog at beholde sine resterende beklædningsgenstande på kroppen, hvilket nok var en meget god idé.

Jorginho sendte Chelsea på sejrskurs på straffespark i en kamp, hvor Christian Eriksen spillede 80 minutter.

Du kan læse B.T.s dom over danskerens præstation her.

Mateo Kovacic smed sit spillersæt ud til fansene efter kampen mod Manchester United.
Mateo Kovacic smed sit spillersæt ud til fansene efter kampen mod Manchester United. Foto: Daniel Hambury
Vis mere

Kovacic blev skiftet på banen efter 36 minutter mod Manchester United.
Kovacic blev skiftet på banen efter 36 minutter mod Manchester United. Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere