Holdkammeraterne i både Paris Saint-Germain og på det argentinske landshold Leandro Paredes og Lionel Messi har tidligere har lidt af en kontrovers.

Det var ellers Leandro Paredes, der gjorde meget for at forsøge at overbevise Messi om at skrive under på en kontrakt med den franske mesterklub PSG Men under den seneste Copa America-turnering løfter Leandro Paredes sløret for en anekdote, hvor de to stjerner var oppe at toppes.

Det var før Messi kom til Paris, at en episode fandt sted, som Leandro Paredes aldrig vil glemme. Nærmere bestemt var det under Champions League ottendedelsfinalen i sæsonen 2020/21, hvor PSG tog til Camp Nou for at møde Barcelona.

Her var Messi særdeles frustreret efter, at franskmændene vandt med hele 4-1 på spansk grund. Efter kampen kom Leandro Paredes med en provokerende kommentar til sine holdkammerater, som Messi overhørte.

Leandro Paredes og Lionel Messi.
Leandro Paredes og Lionel Messi. Foto: Thibault Camus
Vis mere

»Han blev vred, fordi jeg kom med kommentaren til mine holdkammerater, og han hørte mig, og han blev virkelig vred,« fortæller Leandro Paredes i podcasten Caja Negra og fortsætter:

»Han var virkelig vred. Det var slemt. Han ville slå mig ihjel, og jeg ville bare gerne hjem.«

Det var et dårligt minde for midtbanespilleren, men Messi bar ikke nag og superstjernen efterlod sin vrede på banen.

»Bagefter så jeg ham på landsholdet, og han opførte sig, som om intet var hændt,« siger Leandro Paredes.

»Han viste mig, hvordan han er som person. Vores forhold fortsatte, som det var. Nu, når samtalen går på det emne, taler vi om det og griner, men han var virkelig sur (dengang, red.) Han ville slå mig ihjel.«