Dani Alves var milimeter fra at skifte til Manchester City i 2017.

Her skulle han genforenes med Pep Guardiola, som han spillede under i Barcelona.

Det skriver Skysports.

Men det skete som bekendt ikke og i stedet skiftede den 35-årige højreback til franske Paris Saint-Germain fra Juventus.

»Det hele var klar til, at jeg skulle til Manchester City, men det skete ikke på grund af en familiebeslutning. Pep (Guardiola, red) kendte mine intentioner, jeg snakkede med ham, og han vidste, jeg ville arbejde med ham og hans stab igen. Han ved, at jeg har gigantisk respekt for ham, og det var derfor, jeg ville arbejde med ham igen, indtil der dukkede en anden løsning op,« siger han til Skysports og tilføjer:

»I livet bliver man nødt til at veje alting op, selv når det er beslutninger om ens karriere. Jeg kan lide at tage mine beslutninger med omhu, så det ikke skader folk tæt på mig, så mine nærmeste er glade.«

Dani Alves er i gang med sin anden sæson i Paris og kæmper for at komme tilbage fra en skade. Han oplevede kæmpe succes i sin tid i Barcelona, hvor han spillede 2008 til 2016 med flere Champions League og La Liga-trofæer til følge.

 

 

Se også