Det har længe handlet mest om alt andet end fodbold for Neymar.

Og nu koster det millioner for stjernen.

Listen over de 10 nominerede til FIFAs 'The Best'-pris er netop kommet ud, og her var den brasilianske PSG-spiller ikke blandt.

Derfor kan den franske klub nu slippe for at betale en bonus på tre millioner euro - eller 22,5 millioner kroner - til Neymar, som han ellers skulle have haft for at være blandt de udvalgte.

Neymar er tilbage i PSG og træner nu med.
Neymar er tilbage i PSG og træner nu med. FRANCK FIFE

Det skriver det Barcelona-baserede medie Sport.

Men Neymar er ikke færdig med at gå glip af penge fra PSGs ellers bugnende pengetank.

Samme medie fortæller, at klubben desuden har valgt at droppe udbetalingen af en bonus for god opførsel på yderligere to millioner euro, svarende til 15 millioner kroner.

Det sker efter den seneste polemik, hvor et skifte til Barcelona har spøgt i stribevis af medier. Og blandt andet skulle Neymar været kommet senere tilbage fra sommerferie end planlagt, hvilket PSG skulle have brugt som årsag til at droppe bonussen.

Det vil altså sige, at Neymar alt i alt må se langt efter bonusser for 35 millioner kroner.

Indtil videre er boldekvilibristen dog stadig PSG-spillere på trods af hoben af exit-rygter hen over sommeren. Senest har det forlydt, at spilleren skulle have meddelt ledelsen, at han ikke har tænkt sig at spille for klubben igen.

Neymar har på grund af rehabilitering efter en længerevarende skade ikke deltaget i én eneste af den franske klubs træningskampe forud for den kommende sæson.

Nu er han dog tilbage og deltager i træningen med holdkammeraterne.