Lyt til artiklen

'Den samme nedtur, det samme mareridt, den samme nedsmeltning, det samme totale forlis, så snart stormen meldte sig, og den store, enorme Karim Benzema viste sig: Det er ikke længere en ulykke. Det er en kultur.'

Sådan skriver Vincent Duluc, som er fodboldredaktør på Frankrigs største sportsmedie, L'Équipe, om Paris Saint-Germains surrealistiske nederlag til Real Madrid og Karim Benzema, der sendte klubben ud af Champions League.

På en halv time smed PSG en komfortabel føring og en spillemæssig overlegenhed over styr på helt uforståelig vis, hvilket bringer minder frem om nogle af klubbens nylige traumer i verdens største klubturnering.

For det franske hold – der er bygget ved hjælp af milliarder i tøndevis fra den qatarske ejer, der tog over i 2011 – kan nu skrive tre irrationelle europæiske ydmygelser på cv'et på fem år.

»Det var en kollektiv nedsmeltning. Man er tilbøjelig til at ændre adfærd, når momentum skifter, hvis man føler sig slået, besejret eller laver en fejl,« siger sportspsykolog Henrik Hjarsbæk om Paris Saint-Germains sidste minutter mod Real Madrid.

I 2017 blev klubben sendt ud med et pinligt 6-1-nederlag mod Barcelona efter en stensikker 4-0-sejr i den første kamp, mens man to år senere – lige så uforståeligt – røg ud mod Manchester United efter en perlerække af personlige fejl. Udgangspunktet var ellers godt med en 2-0-sejr på udebane, men en fatal fejlaflevering og dårligt målmandsspil sendte en 3-1-sejr i favnen på Manchester United og PSG ud af Champions League.

Og den mentale skrøbelighed, som Vincent Duluc beskriver først i artiklen, er noget, Henrik Hjarsbæk genkender.

»PSG var for meget til stede inde i hovedet og spændte ben for sig selv,« siger han.

Kylian Mbappé og PSG har ikke lært af deres tidligere nedture, mener Henrik Hjarsbæk.
Kylian Mbappé og PSG har ikke lært af deres tidligere nedture, mener Henrik Hjarsbæk. Foto: JAVIER SORIANO
Vis mere

»Det her var det sidste søm i kisten, og der er et Champions League-syndrom, der gør, at de flopper. Det er enormt skadeligt for præstationsevnen. Det er en ultimativ psykologisk selvopfyldende profeti, man ikke kan lade være med at associere med tidligere situationer.«

Ifølge ham er det dog ikke umuligt at ændre på mønsteret med de nuværende spillere og ansatte i klubben. Det kræver dog en ny selvforståelse og et bevis på, at det kan lade sig gøre at bryde forbandelsen. Men det skal man arbejde hen imod.

»Jeg er tilbøjelig til at sige, at de her spillere ikke har lært noget af de tidligere nedture. Ellers ville det ikke gentage sig. Men det kan de, og man behøver ikke skifte træneren eller spillerne. Det er en strategi, der ikke virker, og man må prøve noget nyt,« forklarer Henrik Hjarsbæk.

»Hvis jeg sad med en af dem i morgen, ville jeg tage imod spillerens historie. Vedkommende skal have lov til at være maksimalt frustreret, ikke have sovet og være aggressiv. Det er liv og død for dem, og først handler det om en bearbejdningsproces, inden man går i løsningsmode.«

Om klubben kan rejse sig i europæisk øjemed i fremtiden, vil tiden vise.