Dame N'Doye blev kåret til 'Årets Superliga-spiller' ved Dansk Fodbold Award mandag aften.

Og FCK-angriberen vidste godt, hvem han skulle takke.

- Jeg vil takke Ståle Solbakken, sagde Dame N'Doye og kiggede over på Ståle Solbakken, som kort forinden havde været på scenen for at modtage prisen som 'Årets træner'.

- Jeg spillede for sjov, men han gav mig mere ansvar og har gjort mig til den, jeg er i dag, sagde Dame N'Doye om den tidligere FCK-træner.

Den målfarlige senegaleser vandt titlen foran William Kvist, Christian Bolaños og Hans Henrik Andreasen.

DU KAN SE BILLEDER AF ALLE STJERNERNE, DER ER PÅ PLADS TIL DET STORE GALLASHOW I CIRKUSBYGNINGEN, VED AT TRYKKE HER.