Hugo Lloris mener ikke, at hans spiritus-kørsel ændrer på, hvem han er som person.

Den franske stjernemålmand Hugo Lloris fik ikke den mest optimale start på denne sæson.

Lloris blev nemlig taget for spirituskørsel i august, og det har kostet ham en bøde på 56.000 euro samt en frakendelse af kørekortet i 20 måneder.

Tottenham-keeperen skal stadig høre for sin bommert i august, og han fortryder stadig sin tåbelige handling. Han understreger dog, at det ikke ændrer på hans professionalisme.

»Det er ikke det billede, jeg gerne vil tegne af mig selv, men alle laver fejl. Det ændrer ikke på, hvem jeg er, eller hvor professionel jeg er.«

»Jeg har altid dedikeret alt til fodbold og respekteret de krav, der følger med på højeste niveau. Og det gælder også uden for banen,« siger Lloris ifølge det franske medie Le JDD.

Hugo Lloris og Tottenham ligger i øjeblikket på en femteplads i Premier League.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com