Nottingham Forests brandvigtige Europa League-kamp mod Porto bliver uden en af de helt store stjerner.

Den 23-årige britiske midtbanespiller Elliot Anderson er nemlig ikke at finde på holdkortet af en meget trist årsag.

Det forklarer klubben selv i et opslag på det sociale medie, X.

'Elliot Anderson er utilgængelig til dagens kamp efter dødsfaldet af sin elskede mor, Helen,' skriver de og fortsætter:

'Alle på Nottingham Forest Football Club udtrykker deres dybeste kondolencer til Elliot og hans familie efter denne ekstremt triste nyhed. Vores tanker og hjertefølte medfølelse er hos Anderson-familien i denne svære tid.'

Meldingen kommer efter, at Anderson gik glip af træningen onsdag af personlige årsager.

Første opgør i Portugal endte 1-1, hvilket betyder, at holdene har alt at spille for i England på torsdag.