Hvor var Mezut  Özil?

Det er ikke nemt at være den 28-årige tyske landsholdsspiller i øjeblikket. Mezut Özil havde nemlig en decideret forfærdelig kamp mod Stoke lørdag, hvor Arsenal endte med at tabe 0-1.

Efter kampen med Özil sablet ned af Steven Gerrard, der har en tv tjans hos BT Sport, hvor Liverpool-legenden blandt andet sagde, at han bidrog så lidt til holdet, når Arsenal ikke havde bolden, at det var det samme som at være en mand mindre.

Men det stopper ikke der. Langt fra.

Det lokale politi i Stoke har nemlig moret sig bekosteligt over Özils anonyme præstation, hvor de har efterlyst ham på Twitter. Det sker i et svar til en anden twitter-bruger.

»Undskyld for det sene svar. Vi har haft travlt med at lede efter en forsvunden person, efternavnet er Özil. Har du set ham?«

»Hr. A. Wenger har hjulpet os med vores henvendelser, men han siger, han ikke har set noget.«

Özil og Arsenal får chancen for at svare tilbage på drillerierne, når de søndag møder Liverpool på Anfield.