Portugal slår Wales knebent i Danmarks gruppe
Cristiano Ronaldo misbrugte chancer på stribe, men João Félix sørgede for, at Portugal alligevel slog Wales.

Cristiano Ronaldo misbrugte chancer på stribe, men João Félix sørgede for, at Portugal alligevel slog Wales.

Portugal kom godt fra start med en sejr i første runde af Nations League.
I gruppe 4 i det øverste lag, der også tæller Danmark, sejrede Portugal hjemme i Lissabon med 1-0 over Wales.
Samtidig tabte Danmark 2-3 på udebane mod Norge.
Wales er Danmarks næste modstander på søndag i Parken, hvor Portugal kommer på besøg næste torsdag.
Portugal er favorit til at vinde gruppe A og satte sig også på åbningskampen fra start.
Hjemmeholdet havde haft flere forsøg, da João Félix midtvejs i første halvleg tog chancen uden for feltets bue og scorede til 1-0.
Særligt Cristiano Ronaldo afsluttede flittigt. I alt fem gange før pausen, men afslutningen manglede den sidste snert.
Kort inde i anden halvleg blev Ronaldo spillet frem til en gigantchance, men hans flugter i fri position halvanden meter fra mål gik over mål. Den havde han formentlig scoret på i sine velmagtsdage.
I det 59. minut fik Ronaldo endelig bolden i nettet, men efter at han havde fejret det efter alle kunstens regler, annullerede VAR for offside. En håndfuld minutter senere lod han sig udskifte uden at have scoret.
Med et kvarter tilbage spillede Wales sig til sin klart største chance, men ad flere omgange klarede Portugal frisag og kørte den fortjente sejr hjem.
RITZAU