I lørdagens polske opgør mellem Lech Poznań og Legia Warszawa havde sidstnævntes fangruppe en tifo med til kampen med et meget klart budskab.

Udeholdets tifo viser Vladimir Putin, der bliver hængt med et reb om halsen.

Og som om det ikke var nok, så bar Putin også en Spartak Moskva-trøje.

Årsagen til det skal med al sandsynlighed findes i det hooliganvenskab, hjemmeholdet Lech Poznań har med den russiske klub Spartak Moskva, som er blevet smidt ud af Europa League grundet Ruslands invasion af Ukraine.

Her ses Putin iført Spartak Moskva-trøje.
Her ses Putin iført Spartak Moskva-trøje.
Vis mere

Tifoen har medført flere positive reaktioner på Twitter. En håndfuld af dem kan du læse herunder:

  • 'Helt fantastisk'
  • 'Dejligt, Polen'
  • 'Polen er kærlighed'
  • 'Vi har brug for mere af dette på alle stadioner'

Legia Warszawa, der har den tidligere FCK-spiller Benjamin Verbic på holdet, formåede at få et enkelt point med fra kampen mod ligaens nummer et, Lech Poznań.

Kampen sluttede 1-1.

Næste kamp for Legia Warszawa er mod Dynamo Kyiv fra den ukrainske hovedstad, som har besluttet at spille en række velgørenhedskampe for at samle penge ind til deres landsmænd i det krigshærgede land.

Kampene spilles mellem april og juni under sloganet 'Match for Peace! Let's stop the War'.

Ud over kampen mod Legia Warszawa skal Kyiv-mandskabet op imod FC Barcelona, AC Milan, Paris Saint-Germain, Borussia Dortmund, Ajax, Sporting, Benfica, Steaua Bukarest og Basel.

Den hjemlige ukrainske liga er på nuværende tidspunkt sat på pause grundet krigen.