Der er gang i London.

For det er i den engelske hovedstad på det ikoniske teater 'The London Palladium' i bydelen Soho, at prisen som verdens bedste fodboldspiller, Ballon d'Or, skal uddeles.

Og dét er der rigtig mange fans, der vil se.

Faktisk er så mange stimlet sammen, at politiet har været nødsaget til at holde folk ude.

Det viser en video som Ben Spalding, der er vært og kanalansvarlig hos SPORTbible, har lagt op på X.

På videoen kan man se en kæmpe menneskemængde, der står som sild i en tønde og presser på for at komme ind til arrangementet.

Sikkerhedspersonale i gule veste får hjælp af politibetjente, der må benytte magt for at holde de fremstormende fans væk fra arrangementet.

Showet, hvor vinderen af prisen skal kåres, går i gang klokken 21 mandag aften, men der skal uddeles en række forskellige priser inden den bedste mandlige fodboldspiller kåres.

Favoritterne til at løbe med prisen i år er engelske Harry Kane, spanske Lamine Yamal og franske Kylian Mbappé.

Den spiller, der har vundet prisen flest gange i historien, er Lionel Messi. Argentineren er også nomineret dette år, men bookmakerne forventer ikke, at magikeren kan vinde prisen denne gang.

Det er ikke kun uden for ved arrangementet, at der er kaos. Det har der også været for arrangørerne – det kan du læse mere om HER.

B.T. Fodbold

I dag laver panelet en grundig gennemgang af en syret Superligarunde. Der dykkes ned i Manchester Uniteds nye kaos. Og så zoomes der ind på Oliver Provstgaards store gennembrud. Vært: Lasse Vøge Medværter: Jannick Liburd og Emil Berggreen Producere: Frederik Riis-Jacobsen og Emilie Maja Jeppesen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen