En tragedie ramte i 2016 engelsk fodbold.

Nu kan den få alvorlige konsekvenser for to politbetjente.

Den 48-årige tidligere Aston Villa-spiller Dalian Atkinson døde efter at have fået stød af en strømpistol af politibetjente fra West Mercia Police.

Nu bliver en af politibetjentene sigtet for drab, mens hans kollega er sigtet for at have gjort skade på Atkinson i forbindelse med den tragiske episode.

Foto: Action Images
Vis mere

Den fandt sted i august 2016, hvor politiet var blevet kaldt ud til et hus i den vestengelske by Telford tidligt en morgen.

Her var en mands sikkerhed angiveligt i fare. Huset tilhørte Dalian Atkinsons far.

Da politiet ankom til stedet, blev strømpistolen anvendt på Atkinson, som faldt til jorden.

Ifølge vidner blev Atkinson 'skudt' yderligere to gange af politiets strømpistoler, mens han lå ned.

Den tidligere fodboldstjerne fik efterfølgende førstehjælp, da han havde fået hjertestop.

Han blev derpå hastet på hospitalet, hvor han dog døde senere på morgenen.

Atkinson spillede for en række store klubber, blandt andre Sheffield Wednesday, Real Sociedad, Fenerbahce og Aston Villa, hvoraf han for sidstnævnte opnåede en del kampe i Premier League.

De to sigtede betjente skal møde ved Birmingham Crown Court i dag.