Det kunne næsten ikke ende på en anden måde. Som en happy ending på en Hollywood-tåreperser. Med Jesper Hansen i hovedrollen som den helt store pokalhelt.
For en uge siden mistede han sin lillebror i en trafikulykke, og da han havde taget to straffespark i finalen og vundet, kunne han løbe ud til sin familie og lade følelserne galopere.
»De kom løbende ind på banen. Det var fantastisk. Med tårer i øjnene. Jeg kunne heller ikke holde det tilbage der. Det har været hårdt, og jeg ved, at der kommer perioder, hvor det bliver afsindigt hårdt. Det kommer nogle gange i glimt, og nogle gange kommer det også i længere tid. Det har det også gjort i ugen op til,« siger Jesper Hansen.
Han var aldrig i tvivl om, at han skulle spille den pokalfinale. Det vidste han godt, og han tog allerede beslutningen kort efter den forfærdelige nyhed.
Men det var alligevel en svær dag op til selve pokalfinalen mod Brøndby.
»Jeg synes, at det har været nogle lange timer på hotellet op til den her kamp. Når vi er kommet tættere og tættere på kampstart, har der været tanker kørende oppe i hovedet. Jeg synes, at det var svært. Undervejs vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg følte derinde. Der var ligesom lidt tomt. Alligevel har man sin bror med sig, og man gør det 100 procent for ham. Det er dedikeret til min bror,« siger Jesper Hansen.
Den 34-årige målmand kunne dog træde ind i Parken til en helt speciel hyldest. Brøndbys højlydte fans havde besluttet i respekt for Jesper Hansens situation at klappe ham på banen. Og det var noget, der gik i hjertet på målmanden sammen med de mange beskeder, han har modtaget i ugens løb.
»Jeg er dybt taknemmelig. Også for Brøndbys fans, der giver mig den her respekt og støtte. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Det har været en drøm, der er gået i opfyldelse for mig. Det var alle de billeder, jeg havde på nethinden, som er gået i opfyldelse i dag,« siger Jesper Hansen, som undervejs i kampen måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage.
»Jeg fik også tårer i øjnene. Det begyndte næsten allerede, da vi var ved at nå straffesparkskonkurrencen. Der kunne jeg godt mærke, at følelserne kom op i mig. Jeg skulle være med til at vinde det her for klubben – for min bror.«
Pokalfinalen spillede Jesper Hansen for sin 29-årige lillebror, Thomas. En lillebror, der ikke kunne stå og tage imod ham efter kampen, men som alligevel fyldte hele målmanden hoved før, under og efter kampen.
Og havde han stået der efter kampen, er Jesper Hansen ikke i tvivl om, hvilke ord der ville være kommet ud af munden på broderen.
»Han ville nok have sagt: 'Ubehageligt'. Det var det ord, han brugte ganske ofte. Han ville nok bare sige, at det var sindssygt. Det er min lillebror. Jeg er kæmpe stolt af ham, og jeg glæder mig til at få sagt ordentligt farvel i næste uge. Det bliver godt.«
