Der er blevet trukket lod til semifinalerme i pokalturneringen. Her havde de forsvarende pokalmestre fra Brøndby IF held i sprøjten.

De blå-gule fik nemlig hjemmebane i semifinalen, hvor de skal møde AaB, som var det på papiret 'nemmeste' hold at trække, selvom holdet i de seneste år har haft det svært med nordjyderne.

De danske superliga-mestre fra FC Midtjylland kan også være tilfredse med lodtrækningen. Hjemme på MCH Arena skal ulvene møde OB.

De to semifinaler er programsat til at blive afviklet enten den 3. eller 4. april.

Foto: Anders Kjærbye
Vis mere

Det var efter AaB's sejr over Næstved i kvartfinalen, at lodtrækningen fandt sted på Næstved Stadion.

Opgøret i kvartfinalen i pokalturneringen i Næstved blev vundet 3-1 af AaB, som havde anfører Rasmus Würtz med på banen og i TV3's studie efter kampen, hvor han hjalp med at trække holdene op af bowlen.

Pokalfinalen spilles i Parken store bededag, som i år er 17. maj.

Normalt spilles finalen Kristi himmelfartsdag, men den spilledato ligger i år for sent.